Om dette site
Dette site har haft en lidt broget historie, siden domænet blev registreret i august 2007. Der har været en prøveinstallation af Moodle her i ganske lang tid, men nu har vi en Moodle, der kører på Sprogven, bl.a. fordi den kører, har jeg slettet prøveinstallationen her. Nu ønsker jeg, som man kan se, at bruge hennys.eu til en personlig blog.
Hvis nogen skulle give sig til at studere grafikken og ud fra den slutte sig til, at nærværende blogger er formørket i toppen, vil jeg haste med at sige, at intet kunne være mere forkert! Hun er næsten hvidhåret! Hvis grafikken symboliserer noget som helst, kunne det da lige så godt være, at udsigterne ikke er alt for lyse her på toppen af Danmark. Sandheden ligger imidlertid et helt andet sted: I toppen af tårnet står der nogle mennesker. Jeg har ikke fået deres tilladelse til at bringe deres kontrafej her på siden, og det skal man vist nok have. Derfor har jeg valgt at lægge en såkaldt “gradient” hen over toppen af billedet, så man ikke kan genkende personerne, ja man kan faktisk ikke engang se dem.