Disse domme gav anledning til et vist røre i den hjemlige andedam. Dels har der utvivlsomt været folk, der vejrede morgenluft mht. at komme uden om de restriktive danske bestemmelser. Hvem kan bebrejde dem? Det er vel i sagens natur sådan, at medlemmerne af en familie ønsker at være bosat i det samme land. Dels var der virkelig gang i Dansk Folkeparti og deres ligesindede for at Danmark skulle trodse EU og insistere på at bestemme, at visse familier altså ikke kan få lov at slå sig ned her i landet, uagtet at den ene af de voksne var dansk statsborger eller havde permanent opholdstilladelse her.

Som bekendt lykkedes det ikke at få regeringen overtalt til at gøre oprør mod EU, og det ville nok heller ikke have hjulpet ret meget. Men Dansk Folkeparti fik alligevel sit skålpund kød i form af den såkaldte udlændingeaftale, der indebar en række stramninger i forhold til herboende udlændinge. Bl.a. ville man ændre vilkårene for den såkaldte indfødsretsprøve. Nu skal jeg ikke forsvare den gamle indfødsretsprøve som sådan, men hvem siger, at prøven bliver bedre under den nye udlændingeaftale? Man har altså strammet skruen:

• Før fik man en time til at besvare spørgsmålene, i fremtiden skal man kun have 3 kvarter.
• Før var det tilstrækkeligt, hvis man besvarede 28 af de 40 spørgsmål korrekt, nu skal man op på 32 korrekte svar for at bestå
• Før kunne man læse på prøvens ikke-aktuelle spørgsmål på integrationsministeriets hjemmeside, det kan man ikke mere. Man må altså forestille sig, at integrationsministeriet ansætter folk til at finde på helt nye spørgsmål til hver eksamenstermin, eller hvad?

Det kan sagtens være, at de nye regler er bedre end de gamle, hvis man endelig skal eksaminere folk i den slags, men det er ikke acceptabelt, at det først efter tilmeldingsfristen til indfødsretsprøven, som var den 5. november, bliver officielt meldt ud, at de nye regler gælder fra og med denne gang. Det er lidt som at bestille billet til et Atlanterhavskrydstogt, og så bagefter, når man har betalt, få at vide, at man for resten selv skal svømme. Der er ikke noget krydstogtskib. Da der ikke kom nogen officiel udmelding inden tilmeldingsfristens udløb, ville det være rimeligt at forvente, at reglerne var de samme som sidste gang.

Den ordentlige måde at gøre det her på, ville have været at sige, at de nye regler gælder fra og med eksamensterminen maj/juni 2009. Det har foreningen af forstandere for Sprogcentre da også været ude og opfordre integrationsministeren til, men der er lidt tavst fra den kant.

Med til historien hører, at også sprogkravene til udlændinge, der søger statsborgerskab, er blevet øget. Det har i flere år været sådan at der krævedes en bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende, nu kræves der en bestået prøve med mindst karakteren 4. Alle andre, der går til eksamen i dette land, er bestået med karakteren 2, men det skal altså også være anderledes for folk af anden etnisk baggrund end lige netop dansk. Var der nogen, der sagde diskrimination? Hvis ikke, burde der nok have været det.

I øvrigt er det mig en sand gåde, hvorfor det skal være så svært at få statsborgerskab her. Politikerne himler jo op, i tide og i utide, om hvordan vi skal passe på samfundets “sammenhængskraft”. Forstår man da ikke, at man, ved at udelukke visse grupper fra at blive fuldgyldige borgere, sår kimen til ulighed og social uro? At man ved denne fremgangsmåde nærmest gøder jorden for parallelsamfund med egne værdier og regler.

Desuden kan jeg ikke indse, hvorfor folk, der passer deres arbejde, betaler skat, sørger godt for deres børn osv. og i øvrigt har slået sig permanent ned her, ikke skulle kunne blive statsborgere uden at kunne formulere sig ret formfuldendt på skrift og uden at kunne svare på en hel masse “Trivial Pursuit”-agtige spørgsmål. Der er som bekendt mange etniske danskere, der ikke skriver særlig godt. Og siden hvornår har vi i det her land lagt vægt på, at folk var i stand til at lære en hel masse trivia udenad? Det er heldigvis mange år siden.

Og så til sagen: Familiesammenføring

Dette indlæg skal handle om de danske regler for familiesammenføring og de besværligheder nogle domme ved EF-domstolen har lavet for regeringen. Som bekendt har vi nogle særdeles restriktive regler for familiesammenføring (24-årsreglen, forsørgelseskrav, tilknytningskrav), der fra tid til anden fører til umulige og hjerteskærende situationer, hvor man f.eks. tvinger en nybagt mor til at forlade sit barn og sin mand  for at rejse til et hjemland, hvor en i bedste fald usikker fremtid venter. Det er min faste overbevisning, at denne periode i Danmarkshistorien, hvor vore regler tilsiger, at man på den måde skal splitte familier ad, vil blive et af de sorteste kapitler i samme historie. Selv diverse rædselsherredømmer, man kunne nævne, brugte ikke at adskille familier. Det er forkert, umoralsk, umenneskeligt, og de folk, der går ind for disse regler skulle skamme sig som ind i et vist, varmt sted! OK. Så fik jeg vist udtrykt min mening om de danske regler for familiesammenføring.

Fordi vi nu har disse umoralske, umenneskelige og helt igennem forkerte regler, skal vi regne det for et stort held, at der er kommet nogle domme fra EF-domstolen, der siger, at en eu-borger har ret til at blive sammenført med sin ægtefælle i et eu-land, hvis de har arbejdet i et eu-land i en ret kort periode. Disse domme redder Danmark fra de værste konsekvenser af vores udlændingelov. Hvordan det kommer til at gå med regeringen og især med Birte Rønn Hornbech er en anden historie, men det er egentlig også ligegyldigt!

Næste spørgsmål bliver vel så, hvorfor jeg og millioner af andre seere sidder og ser det, fredag efter fredag, år efter år? Tjah, det er god underholdning, men på en flad og overhovedet ikke krævende måde, efter min mening. Jeg kan ikke helt gennemskue, hvad fascinationen består i. Da man lavede Varm på is, så jeg ca. et halvt show og gab, hvor var det kedeligt! Man skulle jo tro, at det ville være noget af det samme som Vild med dans, faktisk endnu mere interessant, fordi det var på skøjter og dermed formodentlig sværere, men spændende – det var det altså slet ikke. Nu sendte DR jo altså også X-factor ca. samtidig, og det var godt nok noget mere interessant, stadigvæk på den her flade, ikke-krævende måde. Det gik også ind af det ene øre og ud af det andet.

Når man flader ud foran skærmen og lader sig underholde af disse programmer på en fredag aften, er det vel i bund og grund et udtryk for en vis åndelig dovenskab eller fysisk træthed, der naturligt nok indfinder sig der sidst på ugen, og det er der vel ikke noget at sige til. Bortset fra, at det egentlig kunne være rart med en god film på det tidspunkt også. Men efterhånden er jeg altså blevet meget kræsen med hensyn til film. Der skal meget til, før jeg synes, de er gode. Det kunne være, man skulle vælge at slukke for tossekassen fredag aften og lave noget helt andet, læse en god bog, f.eks. På den anden side er det vel ikke nogen dødssynd at smage lidt på folkets opium ind imellem.